STENSBO implementerer PED NextGen
Hos STENSBO har vi siden 2011 arbejdet med beregning og konstruktion af trykbærende udstyr i tæt overensstemmelse med gældende standarder og krav i henhold til PED. Vi har altid lagt vægt på teknisk grundighed, dokumentationskvalitet og faglig ansvarlighed.
Nyeste software for mere præcise PED beregninger
Med udfasningen af vores tidligere beregningssoftware har vi nu taget et naturligt næste skridt: Vi har implementeret NextGen fra Sant’Ambrogio Servizi Industriali – en moderne og gennemprøvet platform, der understøtter beregning efter EN 13445, EN 13480, ASME VIII og PED (Pressure Equipment Directive).
Beregninger med høj faglighed og overblik i fokus
Gennem årene har vi arbejdet tæt sammen med vores kunder om projekter, hvor kravene til dokumentation og faglig kvalitet er i fokus. med NextGen har vi yderligere optimeret vores beregningsprocesser, hvilket afspejles i dokumentationens tydelighed og det faglige niveau, der leveres med hvert projekt. Vores kunder fremhæver særligt den overskuelige struktur og den solide dokumentation, der gør komplekse projekter nemmere at forstå – også for modtagere uden specialistbaggrund.
Denne videreudvikling bekræfter vores målsætning om altid at levere teknisk dokumentation, der er både professionel, præcis og let at navigere i.
Understøttede standarder og direktiver
NextGen understøtter de primære beregningsstandarder og direktiver for trykbærende udstyr:
- EN 13445 – Design og beregning af trykbeholdere
- EN 13480 – Rørsystemer under tryk
- ASME VIII Division 1 & 2 – Amerikanske designkoder
- PED (2014/68/EU) – Det europæiske direktiv for trykbærende udstyr
PED beregninger med dokumenteret kvalitet
Med NextGen styrker vi vores evne til at levere løsninger med dokumenteret kvalitet og overensstemmelse med PED. Vi ser det som en vigtig investering i både vores arbejdsgange og vores faglige ansvar som rådgivende ingeniører.
Vores tilgang er baseret på:
✅ Overskuelig dokumentation
✅ Fagligt gennemarbejdede og optimerede løsninger
✅ Standardoverholdelse på både EU- og ASME-niveau
✅ Fagligt funderet rådgivning med fokus på materialeoptimering og fremstilling
Kontakt os hvis I har brug for beregning eller dokumentation i henhold til EN 13445, EN 13480, ASME VIII eller rådgivning vedrørende PED.